Renovering i Nordsjælland

 

Undgå dårligt håndværk

Står du over for at skulle renovere din bolig i København eller Nordsjælland? Eller måske bare en del af den? Renoverings- og byggeprojekter kræver et stort overblik, og der er meget, man skal tage højde for.

Det kan derfor være en god idé, at få en håndværker ind over renoveringen tidligt i projektet, som kan vejlede om, hvad der er muligt og realistisk. Man hører imidlertid ofte om personer, der har hyret et håndværkerfirma, og som nu står tilbage med ufuldstændige løsninger og byggesjusk.

Af den grund er det vigtigt, at du vælger et firma, du føler dig tryg ved og har tillid til. Herved slipper du både for en del ærgrelser og irritationer og for dårligt håndværk. I stedet får du en renovering, som du kan være tilfreds med, og som du bliver glad for.

Vi sørger for din renovering

Hos Hareskovens Snedker- & Tømrermester foretager vi for det meste hovedentrepriser. Det betyder, at vi sørger for både underentreprenører, økonomi, tidsplan og koordinering. Kort sagt vil det sige, at vi står for byggeledelsen på din renovering eller tilbygning. På den måde sikrer vi kvalitetshåndværk, og at din renovering er færdig til tiden.

Når du skal have lavet en renovering, kommer vi hjem til dig og lytter til, hvad du ønsker at få lavet. Vi måler op, hvorefter vi tager hjem og laver et tilbud. Vi indhenter priser fra de andre håndværkere, som er nødvendige til dit projekt, som vi stykker sammen med vores priser. På den måde får du én samlet pris på hele din renovering.

Skal du have renoveret din bolig i Nordsjælland?

Hareskovens Snedker- & Tømrermester er et traditionelt tømrer- og snedkerfirma. Vi udfører både renoveringer af dele af din bolig, ombygning af køkken eller badeværelse, eller hvis du skal have skiftet vinduer, gulve og lofter. Vil du gerne have lavet en tilbygning til dit hus eller måske en overetage på din etplans villa, kan vi også være behjælpelige hermed.

Kontakt os

Står du og skal have lavet en renovering eller tilbygning til din bolig, så ring til os på 22 94 22 01 eller udfyld vores kontaktformular.

Trænger dit tag også til en opdatering? Hos Hareskovens Snedker- & Tømrermester foretager vi også tagrenovering og spjældarbejde.